Tilbud og indgåelse af aftale
Tilbud er gældende i 14 dage fra tilbuddets dato. En aftale er indgået, når E-Specialisten har modtaget kundens skriftlige accept via kundeportalen. Kontrakt fremsendes efterfølgende til kunden.
Når der er indgået Kontakt om en opgave, forventes det at Kunden reagerer med tilbagemeldinger på designforslag indenfor rimelig tid (maksimalt 5 arbejdsdage). Såfremt tilbagemeldinger ikke modtages, kan E-Specialisten fakturere for de timer der frem til afsendelse af designforslag, er brugt på opgaven.
Pris og betaling
Alle priser er ekskl. moms. E-Specialisten forbeholder sig retten til at ændre timetakster og materialepriser for fremtidige arbejdsopgaver. E-Specialisten er berettiget til betaling for følgende ekstraarbejde:
- det af kunden udleverede materiale har været uegnet eller mangelfuldt.
- kunden ønsker ændringer efter at arbejdet er påbegyndt.
- kunden ønsker yderligere rettelser efter tre korrekturrunder.
Ved overskridelse af betalingsfristen på 7 dage (med mindre andet er aftalt), forbeholder E-Specialisten sig retten til at pålægge kunden rykkergebyr og efterfølgende inkassoomkostninger.
Ved førstegangs aftaler eller store projekter kræver E-Specialisten et depositum på 30% af den aftalte pris, før arbejdet startes.
Levering
Levering finder sted når produktet er færdigt – eller indenfor aftalt tid (deadline).
Kunden kan hæve aftalen ved påbud, såfremt tidsplanen overskrides væsentligt. Væsentlig forsinkelse forstås ved mere end 30 arbejdsdages afvigelse fra en aftalt frist. Kunden kan aldrig gøre forsinkelse gældende for produkter som allerede er leveret.
Såfremt tidsplanen rykkes grundet forhold, som E-Specialisten ikke bærer ansvar for (eksempelvis forsinkede leverancer fra underleverandører), kan forsinkelser ikke medføre, at kunden tillægges misligholdelsesbeføjelser, herunder ophævelse af aftale. Forsinkes eller forhindres levering grundet force majeure, kan E-Specialisten ikke holdes ansvarlig herfor.
Skulle en begivenhed som E-Specialisten ikke bærer ansvaret for bevirke, at opfyldelse af E-Specialisten leveringsforpligtelser fordyres, er E-Specialisten ikke forpligtet til at gennemføre disse.
Ved beviselig rettidig afsendelse (i forhold til aftalte tidspunkt for levering) kan E-Specialisten ikke holdes ansvarlig for post- og fragt leverandørs forsinkede levering eller bortkomst af forsendelse.
Kunden kan fortryde en indgået aftale. Meddelelse herom skal ske skriftligt og foreligge inden arbejdets start. Såfremt arbejdet er startet, faktureres der for de brugte timer.
Ejendomsret
Kunden opnår først ejendomsret og brugsret til fysiske og digitale eksemplarer af et produkt, når der sker fuld betaling til E-Specialisten.
Samtlige varer og produkter fra E-Specialisten, forbliver dennes ejendom indtil fuld betaling er modtaget.
Efter overdragelse af ejendomsret til kunden, forbeholder E-Specialisten sig ret til at bruge fremstillet arbejde som reference i markedsføringssammenhæng.
Rettigheder
Alle rettigheder til de ydelser og produkter E-Specialisten laver, der helt eller delvist er fremstillet af E-Specialisten eller dennes samarbejdspartnere, tilhører Kunden – efter betaling har fundet sted.
Kunden har ikke automatisk ret til at få udleveret originale redigerbare filer, udarbejdet af E-Specialisten på kundens bestilling, idet filerne indeholder dele af E-Specialistens ejendom. Aftale om dette kan dog indgåes.
E-Specialisten forpligter sig til at opbevare filer i minimum 3 år efter arbejdets afslutning. Ansvaret ophører hvis parterne indgår en særskilt aftale om udlevering.
Skitser, forslag til layout og skabelonlignende elementer kan ikke kræves udleveret.
Mangler
E-Specialisten har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk.
Såfremt kunden selv tilvejebringer filer eller andet til leverancen, hæfter E-Specialisten ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.
Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden forpligtet til straks at reklamere herover. E-Specialisten er berettiget til at afhjælpe en mangel indenfor rimelighedens grænser.
Ansvar
Kunden er ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning i både offentligretlig og privatretlig henseende. Det understreges, at E-Specialisten ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af markedsføringstiltag af nogen art, uanset i hvilket omfang E-Specialisten har medvirket til udformningen heraf.
E-Specialisten har intet ansvar for kundens manglende hjemmel til reproduktion og offentliggørelse af eksempelvis grafik, billeder, varemærker m.v. der kan være underkastet tredjemands rettigheder.
Begrænset hæftelse
I tilfælde af forsinkelse, eller i tilfælde af mangler ved det leverede, hæfter E-Specialisten ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand.
E-Specialisten i øvrigt er kun erstatningsansvarlig over for kunden ved tab eller skade påført som følge af grov uagtsomhed eller forsætlige handlinger. E-Specialisten er ikke ansvarlig for indirekte tab eller direkte tab, hvis sidstnævnte er som følge af forsinkelser eller tab af data eller tabt indtjening.